Menu

Genåbning af GLOSTRUP FODBOLD

Bestyrelsen
28. februar 2021 kl. 09:34
Husk Corona er der stadigvæk.

Mandag 1 marts starter udendørs træningen igen.

Kære alle GFK`er

Som bekendt er der åbnet op for foreningsidræt igen. Dette betyder udendørsaktiviteter, herunder fodbold kan startes op med de nedenstående restriktioner der er udstukket fra regeringen.
Vi vil i GFK opfordre til man respekterer egne træningstider. Og trænere, spillere og evt. forældre skaber et overlap mellem de enkelte træninger og træningskampe. Der skal være plads til alle.

Hvis der arrangeres træningskampe på Glostrup idrætsanlæg som går ud over egne træningstider. Så SKAL dette arrangeres med klubben. Ønsker eller aftaler om træningskampe herunder bane booking kan udelukkende gøres igennem Susanne Jessen på - 

Telefon: 2091 9802
Email: susanneulmjessen@stofanet.dk

Har man ikke aftaler om træningstid eller en træningskamp der skal afvikles, så har man ikke adgang til træningsanlægget.

Corona regler:
Pr. 1. marts 2021 er det tilladt at forsamles op til 25 personer i forbindelse med udendørs idrætsaktiviteter i foreninger. Vær særligt opmærksomme på følgende forhold:
Forsamlingsloftet på 25 personer gælder både for træning og kamp. Forsamlingsloftet på 25 personer gælder for alle aldersgrupper.
Forsamlingsloftet på 25 personer gælder kun for den organiserede foreningsidræt.
I de 25 personer tæller trænere, dommere og udskiftere også med.
En træner må ikke stå for træningen af mere end én træningsgruppe af gangen. Træneren tæller med i de 25 personer, som en gruppe må bestå af.
Tilskuere ved idrætsaktiviteter er ikke tilladt.
Al indendørs idræt og foreningsaktivitet skal holdes lukket.
Klubhuse skal fortsat holdes lukket.
Professionel fodbold er fortsat undtaget forsamlingsforbuddet.

Alt om fodboldens Corona regler kan læses her https://www.dbusjaelland.dk/klubinfo/klubservice/fodboldens-corona-regler/

God trænings opstart til alle. Vi glæder os til at se jer igen :-)

Mvh.
GFK Bestyrelse  

GFK`S værdier:

• Træningen skal være sjov!

• En klub, et fællesskab og en familie.

• Vi er opmærksomme på hinanden - Vis hensyn! En mindre ’mig-kultur’

 

Luk